Første verdenskrig og arbejdernes elendige forhold førte til et kulturoprør fra dele af venstrefl øjen. Man ønskede et brud med fortiden og en ny og bedre måde at leve på – arkitekturen skulle være baseret på ren funktion uden dekorationer og symbolsk betydning. Man krævede at formen fulgte funktionen og ikke omvendt.
Inspirationen kom fra den hollandske ”De Stijl”, tyske ”Bauhaus”, de russiske konstruktivister og den franske arkitekt le Corbusier.
Se også "International funktionalisme".
I Danmark dannede funktionalismen en del af grundlaget for en særligt dansk stilart, den funktionelle tradition.
Se også "Funktionel tradition".
Grundlaget for det nye formsprog var de muligheder som stål, jern og beton gav for at nytænke konstruktionerne og for at rationalisere og industrialisere byggeriet.
Man ville have lys og luft i boligerne, den traditionelle karré blev afl øst af stokbebyggelser orienteret i forhold til solen, og vinduerne blev til store glaspartier med spinkle stålrammer der, sammen med altanerne, åbnede op mellem ude og inde.
Man ønskede ikke nogen dekorationer, og materialerne og deres udtryk blev derfor "udsmykningen" i huset.
|