I 1980’erne begyndte postmodernismen at slå igennem, og meget af det industrialiserede byggeri tog udgangspunkt i denne stilart, dog med begrænsede virkemidler og udtryk i forhold til den ægte vare. Også den sene modernisme og de nye strømninger, der fra begyndelsen af 1990’erne begyndte at præge det moderne byggeri efter postmodernismen, har givet inspiration til det industrialiserede byggeri i samme periode.
Med klare referencer til postmodernismen kombinerede man en næsten klassisk stramhed i facadeudformningen med farver og forskellige proportioner i vinduer og døre.
Tagene udtrykker sig ofte som en geometrisk stram form for mansardtag med tegl eller københavnertag med tagpap.
Bygningerne blev i det hele taget mere farverige og eventyrlige i det industrialiserede byggeri efter 1980’erne. Men dog stadig skrabet og økonomisk forsvarligt.
|