Den internationale funktionalisme er en del af den funktionalisme, der kom til at præge tiden mellem de to verdenskrige.

 Se også "Funktionalisme".

Foregangsmændene var hollandske "De Stijl", tyske "Bauhaus", de russiske konstruktivister og den franske arkitekt le Corbusier.

Man ønskede et brud med fortiden og en ny og bedre måde at leve på. Grundtanken var, at man ved at gøre alting så enkelt som muligt, til sidst ville stå med et ens arkitektonisk sprog for alle, en international stil.

Grundlaget for det nye formsprog var de muligheder som stål, jern og beton gav for at nytænke konstruktionerne og for at rationalisere og industrialisere byggeriet.

De nye bygninger skulle se ud som om de var bearbejdet af maskiner, de blev baseret på rene og enkle geometriske former; tagene blev fl ade, og den ydre form opløses til en dynamisk komposition af hvide klodser.

Hvis det ikke var muligt at fremstille bygningerne i beton, pudsede man murværket så det lignede.