Jugendstilen, betyder "den unge/nye stil". Stilen er samtidig med historicismen og nationalromantikken, og som dem er den en reaktion på de ændringer, den begyndende industrialisering af samfundet medførte. Man oplevede den moderne storby som fjendtlig og umenneskelig og ønskede at gøre sig fri at alle eksisterende stilarter i en "tilbagevenden til naturen".
Jugendstil er den tyske betegnelse for perioden, i England er den kendt som "Modern style", i Frankrig og Belgien som "Art Nouveau", i Italien som "Stile Liberty", i Spanien som "Modernismo" og i Østrig som "Secessionstil".
Der er tale om en stærk individuel og personlig stil, hvis udtryk i høj grad afhænger af den enkelte kunstner/ arkitekt. I Danmark kom jugendstilen primært til udtryk som dekorationsstil og i kunsthåndværket, men ideelt set var det en stil som omfattede alle aspekter af formgivning fra selve bygningen til vinduer, gelændere, inventar og brugskunst.
Ornamentik hentede sin inspiration i naturen i form af planteformer og fl ydende linier, motiver som ranker, vandløb og langt, bølgende kvindehår.
|