En købstad var en by, der af kongen havde fået særlige privilegier, typisk handelsmonopol i et bestemt område. Efterhånden blev mange af privilegierne udhulet af den generelle udvikling, og i 1970 blev de sidste rester af købstædernes særstilling ophævet med den nye kommunalreform.

Bebyggelsen i købstæderne var indtil begyndelsen af 1800- tallet præget af bindingsværkshuse i tætte rækker langs de snoede gader. Alt efter byens størrelse kunne husene være i én til fl ere etager

 Se også "Bindingsværkshuse".

Den vækst købstæderne oplevede i forbindelse med den industrielle udvikling i anden halvdel af 1800-tallet betød en udvidelse af mange købstæder. Efter en del bybrande, særligt den store brand i København i 1728, var der opstået krav om grundmurede huse med tegltag. De nye bebyggelser i købstæderne var præget en relativt små ensartede huse i blank mur og med fabriksfremstillede tagsten eller skifer. I overensstemmelse med de generelle arkitektoniske tendenser har mange af bygningerne fra denne periode klassicistiske eller historicistiske stiltræk men i en mindre og meget afdæmpet udgave.