Købehavns Kommune - Center for Bydesign Købehavns Kommune - Center for Bydesign Købehavns Kommune - Center for Bydesign
www.tmf.kk.dk www.kk.dk
Købehavns Kommune - Center for Bydesign
ArkitekturByplanlægningByfornyelseStøttet boligbyggeriByøkologi
 Arkitekturpil
 Visuelt bygningsregister i Københavnpil
 Bygningsregisterpil
 Bygningsbeskrivelsepil
 Stilarter 
 Udvendig tilstand 
 Teknisk tilstand 
 Kulturhistorisk betydning 
 Bevaringsværdi 
Arkitektur > Visuelt bygningsregister i København > Bygningsregister > Bygningsbeskrivelse > Kulturhistorisk betydning




Kulturhistorisk betydningprint

Kulturhistorisk beskrivelse af enkeltbygninger

Hvad angår kulturhistorisk betydning iagttages især træk, der er med til at fortælle bygningens historie. Hermed menes træk, der viser, hvad bygningen har været brugt til gennem tiderne.

 

En bygning kan enten være unik fra starten eller være en almindelighed, der er blevet sjælden med tiden. Begge dele kan registreres.

 

Set med kulturhistoriske øjne, kan bygninger, der har gennemgået funktionelle forandringer, anskueliggøre at skiftende tider stiller forskellige krav til fx produktion og bolig. En sådan anskueliggørelse opfattes kulturhistorisk som positivt.

Det kulturmiljø, hvori bygningen indgår

En bygnings kulturhistoriske betydning afspejles også i, om den indgår i et større afsnit, der samlet har en fælles interessant historie. De enkelte bygninger i sådan et afsnit behøver ikke at have nogen særlig arkitektonisk eller miljømæssig høj værdi.

Den kulturhistoriske betydning, som kulturmiljøet har

Desuden kan bebyggelsesstrukturen ofte fortælle om tidens idealer både byplanmæssigt og økonomisk. Fx fortæller karreer på brokvartererne med tæt bag- og sidehusbebyggelse, ofte suppleret med erhverv i baggårdene, om høj økonomisk udnyttelse af grunde. Socialt boligbyggeri med lys og luft fortæller om ændring i sundhedsopfattelse.

Vurderinger

En bygnings kulturhistoriske betydning udvælges, fastlægges og beskrives af Københavns Bymuseum og kategoriseres således:  

A

Betydningsfuld enkeltstående bygning 

Betydningsfuld enkeltstående bygning eller anlæg. Bygningen er i kraft af dens fortælleværdi, kompleksitet og/eller tidsdybde betydningsfuld, og kan egenhændigt formidle vigtige spor fra den københavnske kulturhistorie.

 

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner anbefaler Københavns Bymuseum at de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Det anbefales derfor ikke at opføre byggeri eller etablere anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

B

Bygning, der er betydningsfuld som del af kulturmiljøet

Kulturmiljøet omfatter en betydningsfuld helhed, hvor hver enkelt bygning indgår som en væsentlig del i kulturmiljøets fortælleværdi og dermed også i den samlede kulturhistoriske værdi.

 

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner anbefaler Københavns Bymuseum at de kulturhistoriske værdier inden for de udpegede betydningsfulde kulturmiljøer i videst muligt omfang beskyttes. Det anbefales derfor, at der normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

C

Bygning, der kan være betydningsfuld

Bygning, der kan være betydningsfuld, fordi den er typisk for området og derved bidrager til områdets historiske identitet.

 

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner anbefaler Københavns Bymuseum at bygningen, på hvilken der ikke særskilt er registeret nogle data, yderligere undersøges, således at en kvalificeret vurdering kan foretages.

D

Bygningen skønnes ikke at have særlig kulturhistorisk betydning

Bygningen kan sagtens have en høj bevaringsværdi, begrundet i dens arkitektoniske og miljømæssige fremtræden, selvom den ikke skønnes at have særlig kulturhistorisk betydning.

 

E

Betydningsfuld enkeltstående bygning eller anlæg, der både i sig selv har egen fortælleværdi, kompleksitet og/eller tidsdybde og som derudover indgår som en væsentlig del i et kulturmiljøs fortælleværdi og dermed også i den samlede kulturhistoriske værdi. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner anbefaler Københavns Bymuseum at de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Det anbefales derfor ikke at opføre byggeri eller etablere anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

Notat

Kulturhistoriske data fra Københavns Bymuseum om enkeltbygninger og om det kulturmiljø, hvori bygningen indgår, beskrives mere omfattende på siden ”Notat” i Bygningsskemaet.

Databasen og hjemmesiden

Københavns Bymuseum udarbejder en overordnet kulturhistorisk beskrivelse af hvert registreret område. Denne beskrivelse bliver tilgængelig i databasen og på hjemmesiden.

 


Om Center for Bydesign - Oversigt
Publikationer - Kontakt
Sikker e-mail - EAN-numre

 TEMAKORT der viser

Bevaringsværdi, Tilstand, Kulturhistorie 

 FORKLARING

 

på vurdering i bygningsskemaet

 

STILARTER

 

Historicisme, Funktionalisme, Nationalromantik, Modernisme,
alle stilarter

 

 UDVENDIG TILSTAND

 

Tage, murværk, sokler og andre bygningsdele

 

TEKNISK TILSTAND

 

Bad, toilet og varmeforhold registreret i BBR

 

 KULTURHISTORISK BETYDNING

 

Kategori A - E

 

 BEVARINGSVÆRDI

 

Bygningens bevaringsværdi vurderet på en skala fra 1-9

 

 KULTURHISTORIE FRA OMRÅDET

D. 09.03.10 Lasse Bengtsson -  lasben@tmf.kk.dk
Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Bydesign